Om det lille hygge køkken

Jeg elsker at lave mad, og bruger derfor meget tid i køkkenet. Her er det både hverdagsmad, men også kager og andet sjov. Jeg har type 1 diabetes, og derfor vil nogle opskrifter også bære præg af det, men det gør dog ikke at der ikke også vil være almindelig opskrifter.

fredag den 10. maj 2013

Grov tærte med spinat og kartoffel

Jeg er ret glad for at lave tærte, og prøver at forny mine tærter engang imellem.
Så den anden dag, lavede jeg spinat og kartoffel tærte og lavede kyllingefilletter ved siden af.

Opskrift:
Tærtens indhold
225 gr kartoffel
100 gr spinat
1 løg
3 æg
2 spsk creme fraiche
Salt og peber
2 hvidløg
Feta efter smag

Tærten
125 gr smør
125 gr grahamsmel

Kyllingen:
2 kyllingebryster
Paprika
2 Hvidløg
Ingefær
1 lime

Først laves bunden, og blandes godt. Dejen ligges i køleskabet og skal ligge i køleskabet i 30 min.
Efter de 30 min tages den ud, og presses ud i formen. Man kan prikke den med en gaffel, men jeg glemmer der tit og har ikke kunne mærke forskel på den.

Kartoflerne skæres i små stykker, og koges i ca. 5 min med lidt salt. Løgene skæres i tynde skiver, og blandes med spinat og hvidløg i en lille gryde. Kartofler og spinat blandes i gryden. Herefter hældes det op i tærtebunden.
Æg og creme fraiche piskes til en ensarter masse, og feta, salt og peber puttes i. Tilsidste hældes det over tærten, og tærten sættes i ovnen i ca 45 min ved 200 grader.

Ingefær rives, hvidløg rives, lime saft, paprika og olie blandes i en skål. Herefter hældes det på en pande og varmer den op. Herefter lægges kyllingefileterne på og steges i blandingen, sørg for at vende kyllingen flere gange så smagen sætter sig godt i kyllingen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar