Menuen bestod af:
Forret - Carpaccio med parmesan, pinjekerner, soltørret tomater lidt olie og balsamico.
Hovedret - Bøffer med ovnstegte kartofler med krydderier, dertil rødvinssauce og grønne bønner med semidried tomater.
Dessert - Chokolade marengsfuglerede med nougatmousse, skovbæris, skovbær og krokant.
Til kl. 12 hjemmelavet kransekage ringe
Jeg laver tre indlæg som omhandler min nytårsmenu. Jeg starter med salaten her, og ellers vil jeg lave et om desserten og et om kransekagen.
Semidried-tomater:
450 gr. cherrytomater
Olie
Balsamico
Timian
Oregano
3 Hvidløg
Salt
Laurbærblade
Vask tomaterne, og skær dem over i halve og læg dem i et ildfast fad. Bland olie, balsamico, krydderier og pres hvidløg i, bland det hele godt, og hæld det ud over tomaterne. Rør rundt i tomaterne så alle tomater er dækket, og put dem i ovnen ved 150 grader i ca. 1½ time.
Andet til salaten:
500 gr. grønne bønner
1 rødløg
Jeg lavede tomaterne tidligt, så de var kølet af om aftenen, herefter blandede jeg dem med en pose kogte grønne bønner og et finthakket rødløg, og så gav den en lækker let salat som passede godt til resten af menuen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar