Da vi kun var tre mennesker synes jeg dog ikke at jeg ville lave en kransekage, i stedet valgte jeg at lave ringe af kransekage masse, med nougat som glasur og i bunden.
Det blev super lækkert, vi fik ikke spist særlig meget af det nytårsaften, men de blev istedet nydt over dagene efter.
Jeg fandt en opskrift af Mette Blomsterberg, som jeg tog udgangspunkt i men valgte dog meget lavere mængder.
Kransekage:
180 gr. marcipan
72 gr. sukker
36 gr. æggehvider
Pisk sukker og æggehvider sammen, lad det derefter stå i 1 time så sukkeret bliver mere opløst.
Derefter skær marcipanen i mindre stykker, og ælt marcipanen sammen med sukker og æggehvider. Herefter puttes massen i en sprøjtepose, eller en almindelig dybfrost pose(klip hul i det ene hjørne) og form massen til små ringe.
Lad dem stå i 30 min, og finpuds dem herefter med en lille smule vand på fingeren.
Giv dem herefter 8-10 min i ovnen ved 200 grader.
Andet:
Jeg havde nougat tilbage, så jeg valgte at smelte nougat og dyppe bunden, og lave glasur mønster oven på med nougat. Det blev rigtig lækkert, men ville mene at jeg for fremtiden ville nøjes med nougat enten i bunden eller på toppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar