Den bestod af mørdej, vaniljecreme, mørk chokolade, marcipan og selvfølgelig jordbær.
Mørdej:
125 gr smør
175 gr hvedemel
2 tsk flormelis
1 æg
Marcipanmasse:
50 gr smør
65 gr marcipan
50 gr sukker
2 æg
Vaniljecreme:
2,5 dl piskefløde
2 spsk sukker
1/2 stang vanilje
1 æg
1 spsk maizena
Andet:
50 gr mørk chokolade (minimum 70 %) kan bruge mere chokolade hvis man vil have et tykkere lag
Ca. 500 gr jordbær
Smøret skæres i mindre stykker, og smuldres sammen med melet. Herefter tilsættes flormelis. Dejen samles, med et sammenpisket æg, den trykkes sammen og sættes i køleskab minimum 30 min. Herefter trykkes den ud i fad.
Alle ingredienser i marcipanmassen blandes sammen, og røres/"masses" til en ensartede masse, som hældes ud over mørdejen.
Mørdejen bages i forvarmet ovn i ca. 15 min ved 200 grader.
Når mørdejen er færdig i ovnen, ventes til den er kølet lidt af, jeg bagte den dagen før, for at den var kold inden jeg lagde resten på. Når bunden er kold, smeltes den mørke chokolade over vandbad og smøres ud over bunden, og sættes i køleskabet igen, så chokoladen kan sætte sig.
Alle ingredienser til vaniljecremen blandes i en gryde, og piskes godt sammen. Jeg puttede også vaniljestangen i, for at få al vaniljen med. Herefter koges cremen, når den har kogt tages vaniljestangen ud af cremen, og cremen sættes på køl.
Når cremen er blevet kold og chokoladen har sat sig, hældes cremen ud på bunden godt fordelt over hele bunden.
Tilsidst tilføjes jordbær, jeg skar mine ud, men det er jo smag og behag :).
Tror denne kage endte med at være min yndlingskage af alle dem jeg fik lavet, og synes den blev rigtig vellykket :).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar